
TERAPI & INTEGRATION
Min terapeutiske tilgang er funderet i en bred vifte af uddannelser, erfaringer og metoder.
Jeg er uddannet Skyggecoach (se særskilt fane om skyggearbejde) og er under uddannelse til Stress-, angst- og traumeterapeut på Kropsterapeutisk Institut v. Marcus Heller. Derudover har jeg gennemført to års uddannelse på Psykoterapeutskolen i Øster Farimagsgade samt en lederuddannelse fra Stillwater Leadership (nu Awake), hvor jeg blandt andet opnåede en dybdegående viden om Enneagrammet.
Min tilgang er også formet af min egen personlige proces og af de metoder, jeg selv har benyttet gennem mange år. Det inkluderer blandt andet yoga, yin yoga, meditation, breathwork, TRE (Tension & Trauma Releasing Exercises), Bodyfulness, Kinesisk 5-element teori, kropsterapi, ernæringsteori og meget mere.
Alt dette bringer jeg med ind i terapirummet, og derfra tager jeg udgangspunkt i dig og det, du kommer med.
Kroppen er en vigtig stemme i min terapi. Derfor er min tilgang mere kropsligt forankret end den klassiske kognitive samtaleterapi. Jeg benytter forskellige metoder, så vi sammen kan undersøge kroppens signaler og begynde at forstå det sprog, den taler. For kroppen forsøger hele tiden at fortælle os noget.
I terapien arbejder vi med at kunne være med det, du mærker – også når det er svært, ubehageligt eller føles som noget, du helst vil væk fra. Når vi øver os i at møde det der er med større opmærksomhed og accept, opstår der mulighed for forandring.
Du kan få øje på dit mørke og dit lys. Se dine relationer med større klarhed. Mærke dine grænser og øve dig i at være tro mod dem. Opdage, hvordan dine tilknytningsmønstre kan påvirke dine relationer og din evne til at være tæt på andre. Og måske begynde at forstå, hvordan det der foregår "derude" altid kan spejles "derinde".
Mit mål er ikke at give dig færdige svar, men at skabe et trygt rum, hvor du kan lære dig selv bedre at kende – med alt det, du er.
"There is no coming to consciousness without pain"
Carl Gustav Jung
PRISER
Forsamtale pr. telefon
Her afstemmer vi forventninger til dit forløb
Gratis
Terapeutisk samtale
1 times varighed
880kr
Klippekort med 4 terapeutiske samtaler
2800kr
Terapeutisk indre rejse
Guidet indre rejse á 3-6 timers varighed samt 3 terapeutiske samtaler
4500kr
Studerende & pensionister pr. samtale
580kr